Quantcast
Channel: Bageglad » Brunch
Viewing all articles
Browse latest Browse all 20

Blinis med laks og avocado

$
0
0

Jeg har en svaghed for mad i mundrette bider. Det ser så fint ud når man serverer en masse små lækkerier på et fad, især til fest!

Blinis er en klassikker som forret eller snack til festlige begivenheder. Jeg er personligt ret tosset med dem, især fordi det kun er fantasien der sætter grænser for, hvilke toppings man kan bruge. Selve pandekagen er lavet med boghvedemel som giver de små pandekager en rigtig lækker smag.

Blinis med laks og avocado

Denne blinis version er med avocadomos og røget laks. Man kan sagtens erstatte avocadomosen med creme fraiche – jeg kan dog ikke tåle mælkeprodukter, så jeg foretrækker selvfølgelig denne version! Jeg synes at avocadomosen, som er lavet med citronsaft, giver en helt guddommelig smag sammen med den røgede laks.

Blinis er rigtig nemme at lave. Man behøver heller ikke gå ud og investere i en blinispande, for at lave pæne runde blinis. Fordel blot pandekagedejen på panden med en ske – 1 spiseske dej per pandekage – og brug skeen til lige at rette pandekagen til, så den er helt rund. Pandekagerne skal vendes når du kan se bobler på overfladen.

Stege blinisBlinis

Derefter er det bare at pynte dine blinis! Til denne version røres bløde avocadoer med citronsaft og salt og den røgede laks skæres ud i mindre stykker. Pynt dine blinis med lidt dild til sidst.

Blinis med avocado og laks

Blinis med laks og avocado
Mængde: Cirka 25 stk
 
INGREDIENSER
Blinis:
  • 1 dl boghvedemel
  • 1½ dl hvedemel
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 20 g smør
  • 1 æg
  • 2 dl mælk
  • smør til stegning
Blinis fyld:
  • 2 bløde avocado
  • saften fra ½ citron
  • salt
  • 100 g røget laks
  • dild til pynt
FREMGANGSMÅDE
  1. Rør boghvedemel, hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål. Smelt smørret og lad det køle lidt af. Rør det smeltede smør sammen med æg og mælk i en anden skål. Rør nu de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser.
  2. Steg blinis på en blinispande eller en almindelig med smør. Hvis du bruger en almindelig pande skal du bruge 1 spiseskefuld dej per pandekage. Vend pandekagerne når der begynder at vise sig bobler på overfladen. Lad pandekagerne køle af på en tallerken.
  3. Mos avocadoerne med citronsaft og salt i en lille skål, til du får en blød avocadocreme. Fordel 1 teske avocadocreme på hver blini.
  4. Skær laksen ud i mindre stykker og fordel et lille stykke laks på hver blini. Pynt blinis med dild og server straks.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 20

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine